Carpe Diem

Mange seniorer har lyst til at skrive deres erindringer, men man er ikke begyndt endnu.
     Det ligger lidt ude i fremtiden, fordi der lige her og nu er så meget andet, der tager tiden. "I morgen er der atter en dag", eller "Kommer tid kommer råd"! Ja, det må man da håbe. Ofte høres indvendingen, at "jeg har så travlt lige nu". Men til efteråret bliver der tid. Eller vinteren med de lange aftener. Eller når det bliver lysere til foråret; jeg er så træt lige nu.
     Uden at male fanden på væggen kan det ikke være den store overraskelse, at vi i en alder af plus 70 har passeret zenit - altså at vi ikke har så lang tid tilbage som vi allerede har levet.
     Så hvis vi vil skrive vores erindringer er det nu. Ikke i morgen. Det er et spørgsmål om prioritering. Og vi vælger selv. Carpe Diem. Grib dagen. Et god overskrift for at få gjort det, der skal gøres. NU.
     Det at skrive sine erindringer er ikke noget, der lige overstås på nogle få timer. For mange tager det flere år, vel at mærke uden store pauser i arbejdet! Og til dem, der er nervøse for at arbejdet vil tage for lang tid vil jeg sige: Så drop det. For det er et arbejde der risikerer at fænge! Når man først tager fat bliver de fleste i den grad fanget af arbejdet og opdager, hvor meget man har oplevet under forhold, der er meget anderledes end forholdene i dag.